23948sdkhjf

"Markant" sværere at skaffe chauffører efter Ukraine-krig: Optimismen forsvundet

Ordrebogen hos de danske eksportvirksomheder er generelt ikke helt så tyk som tidligere, og den hidtidige optimisme er forstummet. Det viser spørgeunderskemaundersøgelsen Eksportbarometer for tredje kvartal, som Danish Export Association har foretaget i samarbejde med Jyske Bank blandt mere end 280 topledere fra danske eksportvirksomheder.

Søstrene Grene, der har butikker i 15 lande, oplever prisstigninger på stort set alle deres produkter, og det smitter af på både humøret og bundlinjen.

– Vi har valgt at absorbere størstedelen af prisstigningerne selv, men vi er nødt til at sende noget videre, så vores priser kommer til at stige lidt i år, siger Mikkel Grene, adm. direktør i Søstrene Grene.

Ifølge undersøgelsen oplever 45 pct. af eksportvirksomhederne store prisstigninger på deres markeder, hvilket fortsat får virksomhederne til at hæve priserne på deres produkter.

Forsyningskæder fortsat et problem

Råvaremanglen er ifølge den nye undersøgelse stadig udbredt, men den er blevet markant mindre. I Eksportbarometer for andet kvartal fremhævede 66 pct. af eksportvirksomhederne råvaremangel som en faktor, og det er i tredje kvartal dalet til 49 pct.

– I forhold til for tre måneder siden er ordrebeholdningen blandt eksportvirksomhederne faldet, og samtidig med at efterspørgslen er på vej ned, er nogle af de flaskehalse, vi har været vidne til, blevet mindre, siger Niels Rønholt.

På trods af, at råvaremangel tegner til at blive et mindre problem for virksomhederne fremadrettet, spiller udfordrede forsyningskæder fortsat Søstrene Grene et puds.

– Det er blevet markant sværere at skaffe chauffører, og med krigen i Ukraine blev det ret pludseligt forværret, fordi de ukrainske chauffører skulle hjem og kæmpe. Udfordringerne i supply chain, som vi har set med transport til søs, er flyttet ind på landjorden. Det er svært at se, hvor chaufførerne skal komme fra, og det er ikke bare en lille pukkel, siger Mikkel Grene.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078