Maxi flexi-trailer til Billund
Billund Express A/S har for nylig hentet en fabriksnye Kel-Berg gardintrailer hos Lastas i Hedensted. Der er tale om en 3-akslet maxi flexi-trailer med letvægts chassis med forstærkninger og cyklistværn i begge sider. Traileren har skydetag og en 2.000 kg Zepro-foldelift i bagenden.
Desuden er traileren udstyret med:
- 6 stk. forskydelige sidestolper med bræddeholdere og 24 brædder
- Pladebund der er TÜV godkendt til 9.000 kg
- 13 par 2,5 ton surringeringe
- Plastværktøjskasse
- Toldsnor med lommer på fronten
- Dokumentrør under ladkant
- Tre 9-ton SAF-aksler med skivebremser.
Traileren er XL-godkendt og har en tilladt totalvægt på 42.000 kg. Den nye gardintrailer er leveret af Anders Larsen fra Lastas Trucks Danmark.
Billund Express blev grundlagt i 1990. Virksomheden er specialiseret i kørsel med luftfragt og er sikkerhedsgodkendt både som transportør og som underagent for Statens Luftfartsvæsen.