Tiptrailer til Malling
H. J. Thomsen ApS i Malling har netop investeret i en ny Kel-Berg 4-akslet tiptrailer på 40 kubikmeter med automatisk rullepresenning.
Kassen har en udvendig, tophængt bagklap med pneumatisk åbne- og lukkesytem.
Ellers er der:
- Sider i 40 mm alu. planker med 4 mm gods på inderside og 2 mm gods på yderside
- Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
- Bunden er beklædt med 15 mm kunststof
- Siderne har 10 mm på siderne i fuld højde og på forsmækken
- Cyklistværn i begge sider
- Kost- og skovlbeslag i venstre side
- Stige og stigebeslag monteret i venstre side over akslerne
- Kel-Berg sikkerhedspakke med tilt-alarm og dumperventil.
Traileren er leveret med fire 9-ton BPW-aksler med tromlebremser og luftaffjedring. Første aksel er løftbar, fjerde aksel er selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Anders K. Larsen fra Lastas Trucks Danmark.
H. J. Thomsen købte deres første bil i 2000. I dag har virksomheden en vognpark på 9 tipbiler med tilhørende Kel-Berg trailere. H. J. Thomsen transporterer grus, sand, jord og andre materialer til entreprenør branchen og landbruget i hele Jylland.