Ny Faymonville til Svinninge
Martin Vallem Transport i Svinninge har netop investeret i en 4-akslet Faymonville Multimax maskintrailer. Den har hydraulisk tvangsstyring og er bygget med Hydro Swift hydraulisk sideforbredning til 3,2 meter.
Traileren har 3.000 mm udtræk og elektrisk spil på svanehals. Alle funktioner kan foregå med radiostyring. Endvidere har vognmanden valgt flotte Alcoa alufælge. Det er Trailerpartner i Aabenraa, der har stået for levering.
------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------