23948sdkhjf

Godt nyt for rekruttering af speditørelever

Politisk aftale sikrer at det fortsat er muligt at indgå elevaftaler til speditøruddannelsen med studenter

Siden reformen af erhvervsuddannelserne i 2015 har en overgangsordning muliggjort, at også speditørelever med en gymnasial baggrund havde adgang til et to-årigt elevforløb.

Overgangsordningen stod til at udløbe 1. august 2023; men nu er der opnået enighed om, at det fortsat skal være muligt at indgå to-årige hovedforløb for elever med gymnasial baggrund.

Det er en beslutning, som vækker begejstring hos Danske Speditører.

- En af de største uddannelser på det merkantile område er speditøruddannelsen, og hvis efterspørgslen efter speditørelever også i fremtiden skal imødekommes, er det nødvendigt at rekruttere fra en bred målgruppe – og det inkluderer også unge med studentereksamen, påpeger Jakob Størling, der er uddannelsesleder i Danske Speditører, som sammen med en række andre organisationer har arbejdet for at ordningen gøres permanent eller som minimum forlænges.

- Selv om udmeldingen kom i ”sidste øjeblik”, så ved speditørerne nu hvad de har at rette sig efter, når de kommende uddannelsesaftaler skal indgås. Det er en glædelig nyhed, slutter uddannelseschefen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094