23948sdkhjf

Skamol: Kun én leverandør af lagermaskiner

For Skamol Group, der leverer isoleringssystemer til industrien og byggeriet, handler intern logistik om gradvise forandringer, småjusteringer og løbende opdateringer af maskinparken.

Gennem årene har Skamol fået opbygget en blandet flåde på 35-40 maskiner til intern transport. Flåden var af forskellige fabrikater, med forskellige konfigurationer og drevet af forskellige drivmidler. Ledelsen kom til den konklusion, at det ikke længere kunne betale sig at holde disse maskiner kørende. Der var et påtrængende behov for at få ryddet op i flåden og kigget nærmere på de samlede omkostninger.

Der blev gået grundigt til værks for at finde frem til en gennemarbejdet løsning. Der blev udarbejdet nøje kravsspecifikationer, udført markedsresearch og lavet et bedømmelsesskema til tre udvalgte leverandører, der hver stillede en testmaskine til rådighed i 14 dage.

Med skemaet i hånden kunne maskinførerne på de Skamols fabrikker vurdere og sammenligne nøglepunkter og dermed levere et solidt beslutningsgrundlag til ledelsen.

På den baggrund har Skamol og den nordjyske forhandler af gaffeltruck, terminaltraktorer og specialmaskiner, N.C. Nielsen, indledt et samarbejde, som skal sikre fokus på de langsigtede fordele. Det gælder forretningsområder som driftsomkostninger, servicekvalitet, grøn omstilling, sikkerhed og fremtidig teknologi.

- Blandt maskinførerne var der enighed om, at Linde el-truck præsterede bedst på alle de beskrevne parametre, fortæller Procurement & Logistics Manager Søren Axelsen fra Skamol.

- Vores valg bygger på en samlet indstilling fra truckførerne. Vi fik også et konkret pristilbud og en forventning om et proaktivt og et langvarigt samarbejde, der skal forløbe mange år frem i tiden.

Kun én leverandør

Med N.C. Nielsen som hovedleverandør regner Skamol med at høste en række stordriftsfordele, blandt andet ved kun at skulle henvende sig ét sted og kun hos én Key Account Manager. Desuden får man direkte kontakt til en lokal servicemontør.

Som det første trin i aftalen har N.C. Nielsen leveret syv leasede Linde el-truck, hvoraf én kører på fabrikken på Fur, tre på fabrikken i Branden og fire er i sving på adressen i Rødding, hvor Skamol både har produktion og centrallager for de øvrige fabrikker.

Sammen med flere indkøbte stablere fra N.C. Nielsen er alle Linde-maskiner nu i funktion og bidrager til den interne transport hos Skamol.

Lever op til forventningerne

- Samarbejdet lever på alle måder op til vores forventninger, siger Søren Axelsen.

- Vores maskinførere er yderst tilfredse med maskinerne, der fungerer upåklageligt med fuld oppetid hver eneste dag. Vi er også glade for den lokale servicemontør, som kommer med kort varsel, hvis vi har spørgsmål til teknikken eller ønsker at justere i nogle småting.

- Vi glæder os til det fortsatte samarbejde med N.C. Nielsen, hvor vi ser mange perspektiver i eksempelvis flådestyring, automatisering og flere miljørigtige løsninger, fortæller Procurement & Logistics Manager

fra Skamol.

Hos N.C. Nielsen glæder man sig også over samarbejdet med Skamol, hvis danske fabrikker ligger i ganske kort afstand fra N.C. Nielsens hovedsæde i Balling.

- Tanken om et langvarigt samarbejde, der gradvist udvikler sig, flugter med vores filosofi om tætte kunderelationer, siger Head of Key Account, Allan Christensen, fra N.C. Nielsen.

- Vi har lært Skamol rigtigt godt at kende. Vi ser vores samarbejde som en spændende udviklingsrejse, hvor vi gensidigt kan inspirere hinanden til endnu bedre løsninger.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078