Volvo FH500 til Ballerup
Vognmand Henrik Hensel Jørgensen fra Ballerup har for nylig fået leveret en Volvo FH500 6x2 sættevognstrækker med Globetrotter førerhus. Bilen er udstyret med New York førerhuspakken med blandt andet læderrat, læderarmlæn og læderbetrukne indstigningshåndtag. Der er også tonet glas i taglugen.
Henrik har også valgt en stor sikkerhedspakke, der blandt andet indbefatter Volvo Dynamisk Styring, ACC, ESP og aktiv sporassistent.
Med en Volvo Guld service- og vedligeholdelseskontrakt er reparationer og forebyggende vedligeholdelse inklusive i prisen.
Opbygning er foretaget af Volvo Truck Center Viborg. Salg og levering er sket ved Kim Jørgensen, Volvo Truck Center Taastrup.