Helt ny kran i 90-ton/meter klassen
SAWO, som har importeret HIAB-kraner i mere end 50 år, er klar med den helt nye HIAB IQ 958 Hipro-kran, som netop har haft verdenspremiere på IAA-messen i Hannover.
Det er en kran i 90 ton/meter-klassen og repræsenterer næste generation af kraner, hvor nye strukturelle dele og kontrolsystemer anvendes.
Denne nye model vil erstatte de eksisterende HIAB X-HiPro 858 og EFFER 955 varianter, oplyser SAWO.
HIAB IQ-kranerne har det nye 12-kantede armsystem – V12 - som så dagens lys sidste år på HIAB IQ 1188.
- Armsystemet er unikt, og det giver kranen en utrolig præcis lang rækkevidde og ydelse, forklarer SAWO’s marketingkoordinator, Vivian K. Knudsen.
- Den 12-kantede profilen af armsystemet er ved at blive en afgørende faktor for HIABs produkter og er nøglen til lette og kompakte kranrammer. Formen gør det muligt at levere de højeste læssekapaciteter, samtidig med at kranens vægt holdes på et minimum. Det gør den ideel til en bred vifte af lastbilstørrelser.
Kranen er velegnet til montering på 4-akslede køretøjer, hvor totalhøjden 4,0 m overholdes, og kranens monteringsplads er op til 2,0 m.
Kranen vil blive leveret i versionerne E-8, E-9 og E-10. De kan også forsynes med den nyudviklede jib 155Q-6, som vil give kranen endnu bedre løfteevne og rækkevidde.
Den nye HIAB-kran er designet til at fungere med kontrolsystemet Space Evo og den nyeste version af CombiDrive fjernstyringen CombiDrive 4.
Kranen kan leveres med op til 9 meter støttebensbredde og VSL+ (Variable Stability Limit Plus / Variable støttebensovervågning Plus).
Kranen kan leveres med 3,5 ton spil og ”knækket” krogophæng.