23948sdkhjf

To nye Iveco’er til Fyn

Vognmandsforretningen Niels Nielsen & Søn i Søllinge på Fyn har netop investeret i to nye Ivecoer til deres lastbilflåde, som tæller 12 lastbiler – heriblandt nu ni Iveco’er.

De to nye er en X-Way 570 6x4 tandemtrækker og S-Way 570 6x2 bogietrækker.

Begge biler er udstyret med Ivecos 16-trins Hi-Tronix gearkasse med automatiseret gearskifte.Der er hybridkofanger og motorkraftudtag

S-Way’en er på fuld luftaffjedring på alle tre aksler og har tvillingmonteret bogieaksel. Der er premium-sæder i læder samt drejbart passagersæde, integreret parkeringskøler og 2-strengs hydraulikanlæg til suge/blæse-anlæg samt fuld dørk og sideskørter monteret.

Chauffør på bilen er Søren Harrison Hansen, og den skal bl.a. anvendes til kørsel med tipsættevogn med suge-/blæseanlæg med korn- og foderstoffer.

Den nye X-Way 570 6x4 tandemtrækker er med hydraulikanlæg, Hi-Cruise, GPS baseret fartpilot der sikrer optimale gearskift ved op-og nedkørsel i kuperet terræn.

Chauffør på bilen er Claus Kastrup Nielsen, og den skal bl.a. anvendes til tung entreprenørkørsel med tipsættevogn.

Iveco On

Som standard er begge biler leveret med Iveco On, som indeholder følgende tjenester:

  • Månedlig rapport over køretøjets aktivitet og kørsel
  • Safe Driving-rapport om chaufførens kørestil
  • Adgang til kundeportal og app med konstant opkobling for overvågning af køretøjernes brændstofforbrug
  • Easy Way-app med mulighed for at kontrollere og styre alle funktioner fra førerkabinen som lås/lås op, åbne/lukke vinduer, tænde lys, ændre radiokanal, tænde/slukke for motorkabinevarmer eller den integrerede parkeringskøler.

Både Niels Nielsen & Søns nye S-Way og X-Way er solgt og leveret af transportkonsulent Søren Knoth fra IVECO i Odense.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078