Her er plads til fem hærdebrede håndværkere
Den nordjyske beton- og projektspecialist, Leth Beton A/S, har netop fået leveret ni nye Iveco Daily varevogne fra Thybo Biler i Thisted.
De ni nye Iveco Daily varevogne er alle udrustet med semi-window, hvor der er plads til fem hærdebrede håndværkere i hver af bilerne.
I varerummet, der på trods af varevognen, er på hele 12m³, medbringes meget tungt udstyr og værktøj, og nogle af bilerne er derfor udrustet med fastmonterede reolsystemer til sikker og praktisk opbevaring af grejet under transporten, og når bilerne fungerer som rullende værksteder ude på byggepladserne.
Leth Beton har hovedsæde i Bedsted ca. 25 km syd for Thisted i Thy, og virksomhedens mange montører har brug for solide og driftssikre varevogne, når de skal arbejde med opsætning af alt fra betonvægge og trapper til altaner og elevatorskakte.
Leth Beton har været fast Iveco-kunde hos Thybo Biler i mere end 20 år.