23948sdkhjf

Lange betalingsfrister rammer mesters likviditet - konkursen lurer lige om hjørnet

Mange mindre virksomheder er udfordret på likviditeten og det forværres, når de mødes af krav om at forlænge betalingsfristerne

Der er masser af udfordringer for de små og mellemstore vognmandsvirksomheder i denne tid med stigende energipriser og inflation. Økonomien er tyndslidt i mange virksomheder, og det afspejler sig blandt andet i et rekordstort antal konkurser.

En ny analyse fra SMVdanmark viser da også, at den nuværende situation betyder, at likviderne i virksomheden er skrumpet. Det kommer blandt andet til udtryk ved, at mange store virksomheder og kunder nu kræver længere betalingsfrister. Og det sætter for alvor likviditeten under pres.

Analysen viser også, at næsten dobbelt så mange virksomheder har oplevet længere betalingsfrister over de seneste tre måneder, sammenlignet med sidste år. Samtidig har hver femte mindre og mellemstore virksomhed over de seneste tre måneder oplevet, at betalingen fra kunderne trækker ud – og det er dobbelt så mange som sidste år.

Kun 30 dage – tak!

Ifølge adm. direktør i SMVdanmark, Jakob Brandt, så står mange virksomheder lige nu i en situation, hvor likviditeten skal række til de stigende omkostninger.

- Derfor er det problematisk, når betalingsfristerne forlænges, understreger han og tilføjer, at det burde bestemmes ved lov, at betalingsfristen maksimalt kan være 30 dage.

- De 30 dage er allerede et lovkrav for offentlige kunder og vil være nemt at udbrede til også at gælde mellem private virksomheder. Det er ikke fair, at mindre leverandører skal acceptere at vente i månedsvis, når de har leveret varen hos en storkunde. Og typisk er det dyrere for små virksomheder at låne i banken, end det er for de store, så lange betalingsfrister er en mærkbar byrde for de små, understreger Jakob Brandt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079