Tiptrailer på 59 kubik til Kjellerup
Demstrup Autotransport - Preben Hansen ApS fra Kjellerup har for nylig hentet en ny Kel-Berg tiptrailer med fire aksler, volumen på 59 kubikmeter og med automatisk rullepresenning. Bagklappen er tophængt med kornlem. monteret i bagklap
Flere detaljer
- Cyklistværn i begge sider
- Sider fremstillet i 40 mm alu.
- Bund af 7 mm alu. plade i speciel slidstærk kvalitet
- Bund beklædt med 15 mm kunststof
- Siderne beklædt med 10 mm kunststof i 1.250 mm højde
- 2,8 m hydraulikslange
- Kost-, skovl- og stigebeslag i venstre side
- Luftudtag med pistol i venstre side
Kilde: Lastas
Traileren er leveret med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser og original BPW-luftaffjedring, samt hæve-/sænkeventil. 1. aksel og 4. aksel er løftbar, samt er 4. aksel selvstyrende.
Den nye trailer er leveret af Jan Bertelsen fra Lastas Trucks Danmark.
Demstrup Autotransport - Preben Hansen ApS råder over 91 trækkende enheder, som dagligt transporterer asfalt, sand, grus og jord. Virksomheden udfører kranopgaver, blokvognstransporter og indblæsning af alle former for løst gods i silo-bil som for eksempel sand, kalk cement, silika, aske og foderprodukter.