23948sdkhjf

DI: Sådan bliver lastbilerne grønne

- Vores kommende regering bør stille sig i spidsen for en langsigtet strategi, der intelligent mindsker udledningen fra den tunge transport, siger Lars Sandahl Sørensen

Fire konkrete forslag fra Dansk Industri kan udgøre en del af et nødvendigt grønt gearskifte i transportsektoren, mener Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i Dansk Industri.

Danmark skal mindske klimapåvirkningen fra transportsektoren, og DI lancerer nu fire konkrete forslag, der kan udgøre en del af de forandringer, der skal til.

Forslagene er præsenteret i en analyse fra DI transport, og overskrifterne på forslagene er:

  1. Drop kilometerafgiften på lastbiler indtil et system er klar til alle køretøjer - og erstat med højere dieselafgift
  2. Fjern afgiften på grønne brændstoffer
  3. Giv tilskud til køb af grønne lastbiler
  4. Fremskynd udrulningen af ladestandere til el-lastbiler

- Den kommende regering skal vælge guleroden frem for pisken. Derfor skal disse fire forslag være bærende elementer i en klimaplan for den tunge transport, siger Lars Sandahl Sørensen, der er adm. direktør i Dansk Industri.

Langsigtet strategi

Den grønne omstilling er dog ikke i mål, selv om de fire forslag bliver gennemført, pointerer direktøren.

- Vores kommende regering bør stille sig i spidsen for en langsigtet strategi, der intelligent mindsker udledningen fra den tunge transport, siger Lars Sandahl Sørensen.

- Transportvirksomhederne er allerede i fuld gang. De har siden 1990 mindsket udledningen, selv om lastbilerne kører med mere gods i dag; men omstillingen er dyr, og det er ikke en opgave, som transportvirksomhederne kan løse alene.

Parat til at investere

- Vi skal også som samfund være parate til at investere i den grønne omstilling af transporten og fjerne de politiske benspænd, der holder omstillingen tilbage.

Han minder om, at transportvirksomhederne løfter et kæmpe samfundsansvar.

- De forsyner os med muligheder hver evigt eneste dag, siger DI-direktøren.

- De sørger for, at vi vågner op til friske madvarer på hylderne, at håndværkerne har materialer, og at havmølleparkerne kan opføres.

- Vi har brug for en velfungerende godstransport. Det danske samfund har kæmpemæssig interesse i sunde logistik- og transportvirksomheder, der kan levere deres ydelser på konkurrencedygtige vilkår. Og det skal de kunne blive ved med, slutter Lars Sandahl Sørensen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.066