23948sdkhjf

Rederier: Ny kvote-aftale kan flytte transport til vejene

Med den nye CO2-kvoteaftale, der gradvis også inddrager skibsfarten har vejtransport en overgang en betydelig fordel frem for skibsfart

I Danske Rederier er de glade for, at der er kommet en fælles EU-aftale om CO2-kvoter, der også omfatter skibsfarten. Ordningen indføres gradvist fra 2024-2026, men vejtransporten kommer først med i ordningen fra 2027, og det giver vejtransport en betydelig fordel over for skibsfart på de korte ruter, påpeger direktør i Danske Rederier Maria Skipper Schwenn over for Børsen.

- I den overgangsperiode kan det blive en konkurrencefordel for vejtransporten, som er den nærmeste konkurrent til netop de kortere ruter. Kunderne ændrer hurtigt deres vaner, så vi frygter, at denne prisforskel kan blive det strå, der får kamelens ryg til at knække, siger hun til avisen.

Shipping skal med i EU’s ETS fra 2024

Maria Skipper Schwenn peger desuden på, at EU netop har et mål om at flytte transport fra landevejene til skibsfarten.

Hun erkender dog over for avisen, at vejtransporten har behov for tid til omstilling, og at hun for rederierne ikke ønsker en udskydelse af ordningen for skibsfarten.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079