23948sdkhjf

Maersk bygger første grønne logistikcenter i Kina

Om halvandet år kan Mærsk tage et stort, moderne logistikcenter i brug i Shanghais nye frihandelsområde, Li-Gang.

Logistikcentret bliver Mærsks første grønne logistikcenter i Kina og vil efter færdiggørelsen netto udlede nul-emissioner. Det kommer til at bestå af fire 3-etagers bygninger og et højlager, der rager 24 meter op. Det bliver samtidig et af Mærsks mest automatiserede lagre udstyret med såkaldte AS/RS-systemer, der automatisk placerer og genfinder varerne på specifikke lokationer.

- Lageret vil give vores kunde en bred vifte af integrerede logistiktjenester som international eksportkonsolidering, regional og global ordreopfyldelse og distribution samt grænseoverskridende e-handel og andre værdiskabende logistiktjenester, forklarer Caroline Wu, der er direktør for Maersk Greater China.

Milliard-investering

Lin-gang logistikcenter vil dække et areal på 113.000 kvm og bliver designet til at have et lagerareal på 150.000 kvm. Det repræsenterer en investering på 174 US-dollars. Det svarer til 1,2 milliarder danske kroner.

- Vi forbedrer løbende mulighederne for at tilbyde integrerede end-to-end-løsninger til vores kunder over hele verden, oplyser Caroline Wu.

- Shanghai spiller en afgørende rolle for vores globale netværk, og med Lin-Gangs nærhed til Shanghai og til havnen i Yangshan vil vi kunne forenkle og effektivisere vores kunders forsyningskæder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

1.344