23948sdkhjf

Ny Scania er til chaufføren

Vognmanden fortsætter selv bag rattet i den gamle R 450’er

Hjallerup cirka 20 km nord for Aalborg i retning Sæby er nok mest kendt for sit årlige marked med mere end 200.000 besøgende. Hjallerup byder dog på mere end hestehandel, fadøl, tivoli, markedsplads og musik, for byen er også hjemsted for vognmandsforretningen Lakini Transport, der drives af LArs KIrkegaard NIelsen.

Lakini Transport har netop udvidet flåden på tre Scania med en fjerde – en Scania R 540 bogietrækker til regional distributionskørsel for blandt andet DHL med lidt afstikkere nordpå.

Det er Stiholts lastbilsælger Peter Munkholm, der har leveret den nye R 540’er til Lars – præcis som han leverede en ny R 450 bogietrækker til Lars i 2016. Og selv om der er gået syv år mellem de to leveringer, skal begge lastbiler fortsat spille en rolle i vognmandsforretningen – den nye R 540 med en chauffør bag rattet, mens Lars selv sætter sig bag rattet på ”den gamle” R 450’er.

- Vi kører ikke med de største og tungeste læs, så selv om jeg som mange andre lastbiltosser elsker Scanias V8’ere, kan vi sagtens ”nøjes” med 6-cyl. motorer her i butikken, siger Lars.

- Så mens jeg må undvære V8-lyden, kan jeg til gengæld glæde mig over den langt bedre brændstoføkonomi til vores type kørsel, slår han fast.

Lige som når det gælder brændstoføkonomi har Lars også sikret sig bedst muligt, når det gælder den samlede driftsøkonomi. Han har nemlig tegnet en 7-årig servicekontrakt med Drivline+-aftale på den nye R 540. Så er han sikret mod ubehagelige overraskelser, hvis en af de dyre hovedkomponenter volder kvaler.

Kort om bilen

Lakini Transports nye Scania R 540 A6x2

Drivline:

  • 6-cyl. 13-liters rækkemotor på max. 2.700 Nm/2.700 NM.
  • 14-trins G33CM-gearkasse med både krybe- og overgear samt integreret R4700 Retarder.
  • Enkeltreduceret R 770-bagtøj med mekanisk differentialespærre, 2,71:1 i udveksling.

Opbygning:

  • Jost-skammel,
  • originale sideskørter
  • 610 + 320 liters brændstoftanke og 76 liters AdBlue-tank.
  • Fuld alu-dørk foran og bag skammel,
  • G-strenge, høj galge, baglygtehuse og beskyttelsesbjælke bagest på chassiset udført af Stiholt i Aalborg.

Maling og polstring:

  • Fabrikslakeret førerhus, chassis og sideskørter,
  • øvrig lakering og staffering af Nordjysk Autolakering i Sæby.
  • Indvendig polstring af førerhus: FL Buur i Vrå.

Kilde: Stiholt

Billedtekst

- Selv om jeg som mange andre lastbiltosser elsker Scanias V8’ere, kan vi sagtens ”nøjes” med 6-cyl. motorer her i butikken, siger Lars Kirkegaard Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078