23948sdkhjf

Organisation: Recession nærmer sig

Dansk økonomi har klaret sig ganske pænt i 2022, og beskæftigelsen er på et rekordhøjt niveau. Det vil dog ikke fortsætte i 2023, hvor dansk økonomi bevæger sig mod recession.

Sådan lyder forudsigelsen fra Dansk Erhverv, som netop har offentliggjort årets første udgave af nøgletalsnyt.

Heri ventes beskæftigelsen ventes at falde, og de høje renter vil lægge en dæmper på byggeaktiviteten. Dertil vil privatforbruget også blive ramt af den høje inflation, mens også svag vækst på flere af de danske eksportmarkeder vil lægge en dæmper på Danmarks eksport.

Nøgletallene bygger på følgende realiteter:

  • BNP-vækst på kun 0,3 procent i tredje kvartal 2022
  • Erhvervstilliden fortsætter med at falde
  • Den tyske inflation styrtdykker, men energirabat driller statistikken
  • Dampen aftager på det danske arbejdsmarked
  • Lille stigning i detailsalget i november

Nye tendenser for transportbranchen

- Der har generelt været godt gang i hjulene i 2022. Virksomhederne har haft rigtigt travlt, og i starten af året har de kæmpet med mangel på kapacitet og chauffører; men den situation er ændret hen imod slutningen af året i takt med, at dansk økonomi bevæger sig mod recession, siger direktør Jesper Kronbirg fra Dansk Erhverv Transport.

- Tendensen forsætter ind i det nye år, og det kommer til at smitte af på transportmarkedet, som virksomhederne vil skulle tilpasse sig.

- Vi skal huske på, at vi kommer fra et meget højt aktivitetsniveau. Derfor er jeg relativt fortrøstningsfuld på branchens vegne i det kommende år, hvor vores fokus vil være på bedre rammevilkår og færre byrder på virksomhederne, så de står stærkest muligt til krisen.

Vil du læse hele Dansk Erhvervs analyse, kan du se den her:

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.067