23948sdkhjf

Ny Volvo til vognmand fra Snertinge

Vognmandsfirmaet Poul Jensen Snertinge ApS har netop fået leveret en ny Volvo FH 6x2 sættevognstrækker. Bilen er opbygget med Globetrotter førerhus og New York udstyrspakke.

Af udstyr kan derudover også nævnes:

  • hjørnekamera,
  • navigation,
  • Volvo Dynamisk Styring.
  • Bilen er leveret med Guld-servicekontrakt.

Opbygningen er foretaget af Vognsmeden i Grindsted. Den er lakeret af Nr. Snede Autolak og slutklargøring er udført af Volvo Truck Center i Holbæk. Bilen er solgt og leveret af salgschef Peter Hansen, Volvo Truck Center i Holbæk

Grundlagt i 1980

Vognmandsfirmaet blev grundlagt I 1980 af Poul Jensen efter flere års ansættelse hos Carlsberg i Svinninge og Holbæk. Løbende kom der flere depoter på Sjælland, og vognparken blev udvidet. Sammenlagt kørte Poul Jensen for Carlsberg i 12 år.

Forretningen blev udvidet med kørsel for Novo i Bagsværd. Samarbejdet varede i 20 år med op til 8 biler, når behovet var størst.

Poul Jensen´s ry for kvalitet rygtedes landet rundt og opgaverne var mangeartede – lige fra kørsel for speditører til kørsel med roer og korn samt løstrailere for både erhverv og private.

I 1983 blev det nuværende domicil på Faurbovej i Føllenslev indviet. Lagerhal og værksted kom til i 1990.

Sønnerne med

Det lå tidligt i kortene at sønnerne Klaus og Martin også skulle være chauffører. Klaus kørte i firmaet fra 1984, mens Martin tog mekanikeruddannelsen, inden han begyndte at køre i firmaet.

Begge brødre købte hver en lastbil af deres far i 1999 og blev selvstændige.

I 2005 overlod Poul Jensen firmaet til Martin Jensen, som i dag råder over fem lastbiler af mærkerne Volvo og Scania. Martin kører stadig lastbil dagligt.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.396