Kommuner stjæler opgaver fra private vognmænd
Over halvdelen af landets kommuner har rod i deres regulativer for erhvervsaffald i en grad, så det både strider imod lovgivningen og ødelægger den fri konkurrence. Det fastslår ny undersøgelse, som ATL Transportens Arbejdsgivere og Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) står bag.
Ifølge undersøgelsen tilbyder en række af landets kommuner at hente erhvervsaffald i mængder, der langt overstiger lovgivningen på området.
Det gælder blandt andet i Odense Kommune, hvor virksomhederne ifølge kommunens hjemmeside kan få hentet plast, madaffald og drikkekartoner to gange ugentligt fra store 660 liters containere – altså affald i langt større mængder end fra en almindelig husstand.
- I bedste fald er her tale om, at kommunerne vildleder virksomhederne. I værste fald er det et bevidst forsøg fra kommunernes side på at stjæle opgaver fra private vognmænd og affaldsindsamlere, siger Lars William Wesch, der er branchedirektør i ATL.
Ulovligt pålæg af ordning
Ifølge lovgivningen må en kommune i dag gerne tilbyde en affaldsordning til virksomheder, hvis deres affald i art og mængde svarer til en almindelig husstands. Det vil i praksis sige, at ordningen er målrettet små erhvervsdrivende såsom frisører, små konsulentfirmaer og lignende. Derimod skal virksomheder, der producerer mere affald end en almindelig husstand, bruge en privat aktør.
Alligevel tilbyder flere kommuner i dag at hente for store mængder erhvervsaffald. Derudover pålægger en række kommuner også virksomhederne at bruge det kommunale tilbud – selvom virksomhederne i dag frit må vælge, hvem der skal hente affaldet.
- Hvis det var private leverandører, der misinformerede så kraftigt, ville politikerne nok sætte ind meget hurtigt. Så jeg har en klar forventning om, at der også hurtigt rettes op i denne sag, siger Lars William Wesch.
På markedsvilkår
De nuværende regler for erhvervsaffald er indført trinvis den 1. juli 2022 og den 1. januar i år i forlængelse af folketingets klimaaftale for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi, der blev vedtaget i 2020.
Klimaaftalen skulle sikre, at mere affald genanvendes eller genbruges - og at mindre brændes af.
Samtidig fastlagde planen, at affaldshåndteringen skal foregå ensartet over hele landet på markedsvilkår og med private virksomheder som omdrejningspunkt.
ATL og ARI har gennemgået kommunernes erhvervsaffaldsregulativer i Energistyrelsens database NSTAR. Gennemgangen viser, at over halvdelen af kommunerne fejler på et eller flere af de tre områder, som undersøgelsen har fokuseret på:
- Restaffald,
- forbrændingsegnet affald og
- genanvendeligt erhvervsaffald.
Afskaf regulativerne
Det er på tide at gøre helt op med kommunernes regulativer for erhvervsaffald. Lars William Wesch
Fem kommuner afviger på alle tre områder og kun 40 kommuner har regulativer, der på alle tre områder flugter med lovgivningen.
- Tallene fortæller mig, at det er på tide at gøre helt op med kommunernes regulativer for erhvervsaffald.
- Som lovgivningen er i dag, vil den nødvendige udvikling af affaldssektoren være langt bedre tjent med, at regulativerne for erhvervsaffald bliver sløjfet. For som det er nu, er kommunerne de fleste steder kun med til at så tvivl om reglerne og dermed skade konkurrencen på et område, som klimaplanen ellers har til hensigt at styrke.
Undersøgelsen
Affalds- og Ressourceindustrien (ARI) og ATL har gennemgået erhvervsaffaldsregulativerne for samtlige af landets 98 kommuner via Energistyrelsens database NSTAR.
Gennemgangen har haft særligt fokus på tre forskellige ordninger:
- ordningen for restaffald (§10),
- for forbrændingsegnet affald (§15) og
- den frivillige ’art og mængde’ ordning (ordning til erhverv, der har affald i art og mængde som en husholdning).
Derudover har ATL og ARI gennemgået kommuner og affaldsselskabers hjemmesider for at finde supplerende informationer om art og mængde ordningen, da denne i flere tilfælde ikke er nævnt i erhvervsaffaldsregulativet. Tallene i undersøgelsen er opdateret per 4. maj.
FAKTA OM: Grøn Affaldssektor
- Med ”Klimaaftalen for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi” fra 2020 udstak folketinget en ny, samlet retning for, hvordan sektoren skal udvikle sig.
- Målet er at mere affald genanvendes eller genbruges, og at mindre brændes af.
- Aftalen sigter også mod, at affaldshåndteringen skal foregå ensartet nationalt og på markedsvilkår med private virksomheder som omdrejningspunkt.
- Ensartethed skal sikre, at der kan investeres i store (og dyre) anlæg, der kan håndtere affaldet.
Aftalen er siden 2020 omsat til lovgivning, regler, vejledninger og handling, der samlet udgør en omfattende forandring for hele sektoren, bl.a.:
- National ensartning af sortering og indsamling af affald fra husholdninger og erhvervsliv
- Samling af al affaldsbehandling til genanvendelse i den private sektor
- Øgede krav til reel genanvendelse
- Udvidet producentansvar for emballage
- Styrket tilsyn med hele sektoren
Kilde: ATL
