23948sdkhjf

FairTrans fik rekord-overskud

FairTrans-koncernen, som er hjemhørende i Kliplev i Aabenraa Kommune, realiserede i 2022 et overskud på 9,4 millioner kroner efter skat. Det er mere end en fordobling i forhold til 2021, og det er koncernens hidtil bedste resultat.

- Det er et meget tilfredsstillende resultat i en svær og urolig tid, siger adm. direktør Hans Jørgen Hansen.

- Vi har oplevet en betydelig efterspørgsel efter vores samlede kapacitet og det full-service koncept vi leverer, siger han og tilføjer, at der i 2023 - med baggrund i det vigende marked - opleves en afdæmpet efterspørgsel.

- Med vores dygtige medarbejdere, eksisterende rammer og vores koncept samt en fornuftig egenkapital ser vi fortrøstningsfuldt på fremtiden, siger Hans Jørgen Hansen, der samtidig afventer de mulige følgevirkninger af den stigende geopolitiske uro.

FairTrans-koncernen består at moderselskabet FairTrans Holding A/S og datterselskaberne FairTrans A/S, Comet Transport ApS og Comet Transport GmbH. Koncernen beskæftiger i alt 167 medarbejdere.

Hovedsædet ligger i Kliplev, hvorfra FairTrans med 21.300 m2 lagerhotel udfører total lagerstyring for selskabets kunder. Til at forestå den fysiske transport at varer, råder koncernen over mere end 100 fremmede og egne trækkere samt mere end 125 trailere.

FairTrans har for sjette år i træk modtaget CSR-mærket, der er Aabenraa Kommunes anerkendelse for at drive en socialt ansvarlig virksomhed.

Koncernens stærke fokus på CSR indebærer, at koncernen konstant forsøger at finde mere bæredygtige løsninger og på at minimere CO2-udledningen - senest ved at etablere solcelleanlæg på taget på hovedsædet i Kliplev. Anlægget betyder, at virksomheden nu er 72 procent selvforsynende med energi.

fairTrans Holding A/S
Regnskabsår 2022 2021 2020
Valuta mio. DKK mio. DKK mio. DKK
Bruttofortjeneste 81,3 68,6 64,5
Resultat af primær drift 13,0 6,2 6,4
Årets resultat 9,4 4,6 5,3
Balancestatus 108 107 102
Egenkapital 31,0 23,8 25,1
Antal ansatte 167 163 142
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079