Så skete det endelig: Kursus i kørsel med el-køretøj
Kurset i el-lastbil og el-bus er for faglærere og vil blive holdt den 27. november i Kolding og den 30. november i Roskilde. (foto: TUR)
I november vil det længe ventede faglærerkursus ”kørsel med el-køretøjer” blive afviklet to steder i landet – først i Jylland og derefter på Sjælland.
Det oplyser Transporterhvervets Uddannelser (TUR).
Kurset vil blive tilbudt som et teorikursus, hvor faglærerne vil få indgående viden om betjening af el-bus, -lastbil og -personbil med fokus på kontrol og sikkerhedssystemer.
Der vil på kurset blive gennemgået emner som:
- Handlingsformuleret målformulering
- Spørgsmål til AMU-prøve
- Køreteknik med henblik på regenerering
- Opladnings strategi/ teknik
- Batteriteknologi
- Klimakompetencer (grøn omstilling og konsekvenser for transportsektoren)
- Sikkerhed
Faglærerkurset vil blive afholdt den 27. november 2023 på AMU Syd i Kolding og den 30. november 2023 på Sjællandsringen i Roskilde.
Alle faglærer, der allerede underviser eller skal til at undervise i kørsel med el-busser og el-lastbiler, kan tilmelde sig kurset.