Postnord indgår pakkeaftale med genbrugsgigant
Genbrugsgiganten Vinted har valgt Postnord som pakkepartner.
Det oplyser Postnord i en pressemeddelelse.
Samarbejdet med PostNord skaber stor værdi for Vinted, da PostNord har et velfungerende afsender- og retursystem og er bredt repræsenteret i hele Norden, udtaler Aurimas Gramaliauskas, som er strategic Partnerships-manager hos Vinted.
Den litauiske genbrugsplatform nåede Danmark i efteråret 2023 og opkøbte Trendsales efter blot et halvt år. I dag har appen mere end 80 millioner brugere i hele Europa.
Ifølge Aurimas Gramaliauskas har Vinted særligt fundet Postnords klimamålsætninger attraktive, og de er altså en af hovedårsagerne til at Postnord løb med aftalen.