23948sdkhjf

Hundredvis af fejlramte vejafgiftsbøder: ITD kræver handling

Et kontrolpunkt i Nordjylland har udstedt fejlagtige bøder til lastbiler, der slet ikke var på stedet. ITD frygter flere fejl.

647 vejafgifter.

Knap 3 mio. kr. i bøder. 

Så meget har et kontrolpunkt i Nordjylland udstedt til lastbiler, der beviseligt ikke befandt sig på stedet på det påståede overtrædelsestidspunkt. 

Det vækker alvorlig bekymring hos ITD, der nu efterspørger større åbenhed fra Sund & Bælt.

Det skriver ITD i en pressemeddelelse.

Siden den kilometerbaserede vejafgift trådte i kraft ved årsskiftet, har danske vognmænd oplevet en bølge af bøder, hvor adskillelige har været uretmæssige. 

ITD har alene modtaget over 900 bøder til juridisk vurdering. 

Som Transportmagasinet i går kunne afsløre, viser det sig, at et specifikt kontrolpunkt i Nordjylland har genereret fejlbehæftede bøder i mindst en måned, før Sund & Bælt reagerede.

- Jeg er dybt forarget over, at fejl af denne karakter opstår – og fortsætter i så lang tid uden at blive rettet, siger ITD’s formand, John Agervig Skovrup.

Frygt for flere fejl

ITD frygter, at problemet kan være mere omfattende og peger på, at vognmænd selv må opdage fejlene og kæmpe for annullering.

- Det kan da ikke passe, at vi vognmænd gøres ansvarlige for at opdage et defekt kontrolpunkt og dernæst skal bruge vores ressourcer på at få annulleret bøder, der er givet på et fuldstændig uforklarligt grundlag, siger John Agervig Skovrup og opfordrer Sund & Bælt til at tage et større ansvar.

ITD opfordrer nu alle vognmænd til at kontrollere deres bøder grundigt og sende dokumentation til ITD’s chefjurist, hvis de opdager uregelmæssigheder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.044