TIP præsenterer storstilet vækstplan: Udvider flåde, værksteder og nye løsninger
TIP Group har præsenteret sin ambitiøse strategi for fremtiden med 'Strategy 2030', der skal sikre vækst, innovation og bæredygtighed i de kommende år.
Mest markant er et mål om hele 60 procent omsætningsvækst frem til 2030. Det skal nås ved, at TIP fokuserer på strategisk vækst inden for sektorer som transport & logistik, affaldshåndtering, vand og offentlige kontrakter.
Virksomheden planlægger en accelereret diversificering af sin flåde og udvidelse af sine geografiske aktiviteter med 160 værksteder.
TIP udvider produktporteføljen til andre industrisegmenter (blandt andet miljø- og affaldssegmentet) og vil dermed styrke sin position som en førende udbyder af tungt transportudstyr i hele Europa.
TIP vil også støtte kunderne i den grønne omstilling. Både i form af grønne produkter (lastbiler – elektrisk, gas, hydrogen samt 'E-reefers') men også via vores services, hvor TIP tilbyder gennemgående renovering af trailere, der er livsforlængende og dermed også CO2-besparende.
De seneste år har TIP særligt vokset i lastbil-segmentet, og den udvikling forventes at fortsætte med tilgang af nye kunder, der ønsker at gøre brug af TIPs leasing-muligheder og aftaler med alle de store lastbilproducenter.
TIP er på Transport 2025 i Herning klar til at fortælle om alle de nuværende og nye muligheder.