23948sdkhjf

Vejarbejde ved TSA 61 udvides – ny rampespærring på vej

Ombygning af tilslutningsanlæg 61 påvirker allerede trafikken med flere spærringer og omkørsler, og i den kommende tid bliver endnu en spærring føjet til.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. 

Ny rampespærring ved TSA 61

Trafikanter, der skal mod Kolding, henvises til at benytte TSA 59 Fredericia S. Der vil være omkørsel via Adelvej, Skærbækvej, Kolding Landevej, Vejle Landevej og via motorvejen til TSA 59, hvor der er vendemulighed med retur via motorvej.

Torsdag den 27. marts åbner den nordøstlige frakørselsrampe i tilslutningsanlægget. Ved Skærbækvej opsættes midlertidigt signalanlæg for at sikre trafikafviklingen.

Gældende spærringer og omkørsler

Ombygningen har siden januar og februar 2025 medført spærringer og ændringer for trafikken i området. De nuværende spærringer og ændringer er fortsat gældende.

Skærbækvej mellem motorvejen og Dronningens Kvarter er således fortsat spærret frem til maj med omkørsel via den nye Adelvej og den midlertidige tilslutning til rundkørslen.

Indtil slutningen af juni er Skærbækvej også spærret for gennemkørsel mellem Europavej og rundkørslen ved Nordensvej. Der er omkørsel via Nordensvej, og der er omkørsel for cyklister via Europavej-Børupvej-Stakkesvang-Adelvej.

Derudover arbejdes der på Skærbækvejs vestlige side mellem Europavej og TSA 60 frem til april. Her afvikles biltrafikken ved skiftende sideforlægninger, mens cyklisterne ledes over på den østlige side til midlertidig dobbeltrettet cykelsti fra Amerikavej.

Også ensretning af Dronningens Kvarter opretholdes til maj. Derfor er det ikke muligt at køre ud fra Dronningens Kvarter til Skærbækvej. Udkørsel skal i stedet ske til Kolding Landevej.

Alle omkørsler er skiltet i området.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.053