23948sdkhjf

Eksplosion i varebil: Hydrogenflaske menes at være årsagen

Vragdele spredt over 150 meter ved Holsted – fører slap heldigvis uden alvorlige skader

En kraftig eksplosion i en varebil fik onsdag formiddag vragdele til at flyve op til 150 meter væk fra vejen ved Dalbækvej i Holsted. 

Ifølge Syd- og Sønderjyllands Politi skyldes eksplosionen formodentlig udsivende hydrogen fra en trykflaske, der på ukendt vis blev antændt under kørsel.

Føreren af varebilen – en 48-årig mand – blev efterfølgende bragt til behandling, men slap uden alvorlige skader.

Politiet oplyste kort efter ulykken, at der befandt sig yderligere seks fyldte trykflasker med hydrogen på stedet. Som følge heraf blev Søndergade i Holsted afspærret, mens beredskabet arbejdede på at fjerne flaskerne forsvarligt. Vejen blev genåbnet onsdag aften omkring kl. 19.

Ulykken efterforskes fortsat for at fastslå den præcise årsag til antændelsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062