23948sdkhjf

K: Grib chancen med Junckers store trafikplan

Lars Barfoed opfordrer regeringen til at sætte Fyn-Femer ruten og Jyllandskorridoren på Junckers investeringsplan
Den ny kommissionsformand Jean-Claude Junckers kommende fond på 300 milliarder euro er en gylden chance for at få et par store vej- og baneønsker gennemført.

Det mener De Konservatives EU-ordfører Lars Barfoed. Han peger specielt på to strækninger:

1. Fra Sydfyn til Femer.

2. Jyllandskorridoren.

- Vi skal identificere nogle vej- og baneprojekter, der har et europæisk perspektiv, siger Lars Barfoed, som tidligere har været trafikminister.

- Vi skal finde nogle projekter, som er relevante for Junckers investeringsplan.

Inden topmødet

- Regeringen skal handle hurtigt og lægge bud ind på investeringsprojekter – og det skal sket inden næste måneds EU-topmøde, fortsætter den konservative politiker.

Junckers fond er stadig på skitse-niveauet. Den skal statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) og de øvrige stats- og regeringschefer drøfte på deres næste EU-topmøde den 18. december.

Alle medlemslande ser frem til at få konkretiseret Junckers plan om de 300 milliarder euro. Der skal findes svar på, hvordan man vil rejse pengene, og hvad de konkret skal bruges til.

Planen til 300 milliarder euro er Jean-Claude Junckers mærkesag nummer et i forsøget at skabe vækst og modernisere Europas infrastruktur.

Dansk investorspejder

Henning Christophersen, tidligere Venstre-finansminister og EU-kommissær, er leder af en tremandsgruppe, der skal finde private investorer til projekterne i samarbejde med den europæiske investeringsbank EIB.

De to andre i tremandsgruppen er den italienske økonomiprofessor Carlo Secchi og den tidligere tyske transportminister Kurt Bodewig.

- En direkte Fyn-Femer rute kunne være et af de danske bud, siger Lars Barfoed.

- En bedre vejforbindelse ville styrke væksten på Sydfyn, Langeland og Lolland. Der er lavet vejreservationer, og det er naturligt at tænke det i fortsættelse af Femer Bælt-forbindelsen, når den står færdig.

Fyn-Femer ruten ville aflaste Storebæltsbroen og det sjællandske vejnet. Den kan dog ikke nå at være klar til tunnelindvielsen i 2021.

Dansk-tyske flaskehalse

Videre peger Lars Barfoed på en udvidelse af Jyllandskorridoren, som er en del af Norges forbindelse til Kontinentet. Det kunne omfatte en udvidelse af den østjyske motorvej eller anlæg af en ny motorvej – hærvejslinien - samt investeringer i den sønderjyske jernbane.

- Trafikken og projekterne skal ses i det europæiske perspektiv, siger Lars Barfoed. Man skal sikre, at udvidelsen af kapaciteten gælder ned til Hamborg. Vi har set store problemer ved Kielerkanalen og Elben.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094