Udvidet krav om vinterdæk i Norge
Norge udvider nu kravet om vinterdæk på tunge biler til at omfatte alle hjul på hele vogntoget.
Da vinterdæk for enkelte dækdimensioner på tunge køretøjer kan være vanskelige at fremskaffe, vil der ifølge det norske trafikministerium - Samferdselsdepartementet - blive etableret overgangsordninger.
Undtaget fra kravet vil derfor være:
* køretøjer, som er 30 år eller ældre,
* køretøjer, der ikke bruges i kommerciel transport,
* køretøjer til/fra anlægsarbejder
* mobilkraner og
* forsvarets køretøjer, som hovedsageligt kører i terræn.