23948sdkhjf

Stevns ønsker vej mellem to motorveje

Efter måneders interne overvejelser melder Stevns Kommune nu ud, at målet er en ny statsvej, der følger den såkaldt sydlige linjeføring.
Ifølge en konsulentrapport fra Rambøll vil den kunne få 2600 biler om dagen.

- Men vi har også et erhvervsmæssigt sigte med at vælge den. Stevnske virksomheder har i mange år efterspurgt en hurtig forbindelse til motorvejsnettet, siger Stevns-borgmester Mogens Haugaard (V) til DAGBLADET Køge.

Han bakkes op af sin kollega i Køge, Flemming Christensen (K).

- Hvis man forestiller sig, at Syd- og Vestmotorvejen bliver forbundet mellem de to afkørsler, kunne det være, at staten kan se fordelen ved at lave en omfartsvej ned på Stevns, siger Flemming Christensen til DAGBLADET Køge.

Den sydlige linieføring

Den sydlige linjeføring tager udgangspunkt i Klippinge og følger Tingvej, fortsætter nord om Hårlev og Enderslev for dernæst at skære gennem den sydlige del af Vallø Storskov og ramme Slimmingevejens udmunding i Vordingborgvej mellem Herfølge og Tureby.

Herfra kan trafikanterne dreje ind på Sydmotorvejen og køre mod København eller Rødby, eller de kan fortsætte mod vest. Via en ny vej øst om Gørslev og vest om Bjæverskov når de Borup-afkørslen på Vestmotorvejen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094