Femer bruger lufthavn på Lolland Falster
Femern Bælt-projektet udvikles dag for dag. Nu har BackBone Aviation besluttet sig for at servicere Lolland Falster Lufthavn.
BackBone Aviation har indgået en aftale med Blue Water Shipping og direktør Martin Skibsted fra Sakskjøbing Sukkerfabrik med henblik på at servicere projektet lokalt på følgende punkter:
* Med fly at transportere skibsbesætninger, teknisk personale, TV-mandskab og andre former for besøgende mellem små og store europæiske lufthavne og Lolland Falster Lufthavn.
* Lokal transport af passagerer til og fra den kommende produktionshavn i Rødby.
* Handling af passagerer og fragt i Lolland Falster Lufthavn.
- Det er en meget spændende udvikling for lufthavnen og lokalområdet, siger Nicolas Weber, der er adm. direktør for BackBone Aviation.
Også direktør Martin Skibssted fra Sakskjøbing Sukkerfabrik og direktør Niels Tolstrup fra Blue Water Shipping ser store muligheder i dette nye produkt.