Fynsk drøm: Storebælt uden brobizz
Der er ikke opbakning til de fynske folketingsmedlemmer, når de taler om en fjernelse af afgifterne på Storebæltsbroen. Vi har mødt det fynske folketingsmedlem, Lars Chr. Lilleholt, som mener, at broen er en toldmur, der hæmmer vækst og udvikling.
- Det er ikke de fynske politikere, som skal overbevises. Det er de øvrige folketingsmedlemmer, siger Lars Chr. Lilleholt, Venstres energiordfører og valgt i Middelfartskredsen.
- Det er ikke en let opgave at reducere eller fjerne taksterne, men det er godt, at det kommer på den politiske dagsorden, så vi får mulighed for at diskutere det.
- Storebælt er en toldmur. Målet for mig er, at taksterne skal helt væk, men jeg ved godt, at det ikke lykkes lige i dag. Der er fortsat en gæld på 25 milliarder kroner for Storebæltsbroen. Det er cirka to milliarder kroner om året frem til 2030, og de penge kan jeg umiddelbart ikke finde, indrømmer Lars Chr. Lilleholt.
- En løsning kunne være at forlænge afdragsperioden eller forhøje pendlerfradraget, hvis der var politisk vilje, anfører han, men fortsætter:
- Det skriger til himlen, at det er billigere at køre over Øresund end Storebælt. På Øresund er der forskellige rabatordninger. Sådanne ordninger findes ikke på Storebæltsbroen.
Transportmagasinet: Hvis man fjerner betalingsanlægget, vil det ikke betyde meget nere trafik på motorvejen over Fyn?
- Det klares nemt med et tredje spor, replicerer Lilleholt.
Hæmmer vækst
Spørgsmålet om Storebæltstaksterne optager alle folketingsmedlemmer valgt på Fyn. Taksten er en barriere for udviklingen på Fyn.
- Den hæmmer fynske virksomheders mulighed for at vækste ud over Fyn, mener Lars Chr. Lilleholt.
- Christiansborg har i flere år overført penge fra Storebæltsforbindelsen til andre formål. Det skaber vrede på Fyn. Man bruger Storebælt som pengemaskine. Konsekvensen er, at man udsætter det tidspunkt, hvor broen er betalt færdig.
- Vi skal have synliggjord den toldmur, som Storebæltstaksterne er. Ikke kun over for fynboerne, men hele befolkningen. Stifttidendes kampagne er rettet mod Fyn og fynboerne; men den store udfordring er at få resten at landet til at se, at det er en stopklods for udvikling og vækst i samfundet.
Transportmagasinet: Den toldmur, du snakker om, er vel nemmere at hoppe over end tiden med færgerne?
- Det er rigtigt, men vi har fået et mere dynamisk og velfungerende samfund med den bro. Vi skal have toldmuren væk, hvis broen skal have sin fulde effekt.
Transportmagasinet: Du stemmer selv for en betalingsbro over Roskilde Fjord ved Frederikssund. Det er da også en lille toldmur.
- Ja, der er mange paradokser i dansk trafikpolitik.
Husk færgerne
- Der er en gæld på 25 milliarder. Den er afviklet omkring 2030. Dertil kommer en årlig vedligeholdelse i størrelsen 300 millioner kroner, fortæller Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen (V), som ikke bakker fynboerne op.
- Endelig glemmer mange, at det i sin tid var vigtigt at opretholde en færgefart - Molslinien i nord og Spodsbjerg-Tårs i syd - for at sikre sammenhæng og forsyningssikkerhed i vores land. Disse færgeruter ville gå fallit, hvis det bliver gratis eller væsentligt billigere at passere Storebælt.
Han udelukker ikke, at man kan diskutere en anden gældsafviklingsprofil, der kunne medføre en takstnedsættelse, når man nærmer sig 2030.
Afviser kritik
Trine Bramsen (S) fra Fyn og John Dyrby Paulsen (S) fra Vestsjælland melder sig også med krav om, at det skal være billigere at køre over Storebælt. De anker blandt andet over, at Storebælt finansierer infrastrukturfonden med 9 milliarder kroner, som bruges til en lang række trafikale og vejmæssige formål.
- Var det en fejl at lade penge fra Storebæltsforbindelsen finansiere infrastrukturfonden? lød det fra Venstres trafikordfører under debatten.
- Nej, det var ikke en fejl, svarede transportminister Magnus Heunicke (S).
- Det er ikke unaturligt, at de lokalt valgte politikere ønsker billigere takster, flere motorvejsinvesteringer, letbaner eller hvad det kan være; men det er sjældent, at et forslag til 25 milliarder, som det vil koste at fjerne taksterne, lanceres uden at der kommer et bud på finansieringen, slutter Magnus Heunicke.
Mere trængsel
Rasmus Prehn (S) advarer også mod at fjerne brotaksterne.
- Det er en af vores forudsætninger i Femerbæltaftalen, at vi skal bevare prisniveauet på Storebælt, for ellers vil færre kunder benytte sig af Femer-forbindelsen, når den står klar.
- Vi risikerer at underminere økonomien i Femerprojektet.
Rasmus Prehn kontaktes jævnligt af fynske borgmestre og andre, som gerne vil have udbygget motorvejen på grund af trængslen.
- Hvis flere kører over Storebælt, bliver der endnu mere trængsel på de fynske motorveje. Så det er en dårligt idé.
Højere fradrag
Enhedslisten, der står uden for Storebæltsaftalen, er imod øget biltrafik og dermed også billigere brobizz. Trafikordfører Henning Hyllested (EL) foreslår dog ikke højere betaling. Han vil hellere se et højere fradrag for togpendlere over Storebælt.
- Vi har ingen problemer med at gøre forskel for at fremme en bestemt adfærd. Vi vil gerne have mere ulighed mellem tog og personbiler til fordel for den kollektive trafik.
Partileder Anders Samuelsen (LA) har kastet hele Liberal Alliances vægt ind i sagen.
- Broafgiften koster Danmark vækst. Derfor skal den væk - ikke ved at hæve andre skatter, men gennem mindre offentligt forbrug.
