Så går slutspurten til Årets Chauffør ind
Danmarks største trafikselskab, Movia, vil kåre Danmarks bedste chauffør.
Der er kommet rigtig mange gode historier ind, og chaufførerne har nu kåret de fire bedste - uden de vidste hvem af deres kolleger historierne handlede om.
De fire finalister
De fire kandidater i finalen er:
* Dorthe Longhi. Hun kører for Arriva i Hillerød. Hun altid er i godt humør og yder en ekstra indsats ud over det sædvanlige. Til jul har hun nissehue og julekostume på. Når nogle af de faste passagerer har fødselsdag, sætter hun flag på bussen og skriver en hilsen i vinduet. Hun sætter også andre søde beskeder op i vinduet, når vi skal holde weekend eller ferie.
* Henriette Olsen kører for DitoBus Linjetrafik A/S i Faxe. Derfor er hun indstillet. " Hun er jordens dejligste chauffør. Jeg bliver altid i godt humør af at køre med hende .".
* Sadullah Kücük kører for Arriva Hillerød. Derfor er han blevet indstillet: "Han er simpelthen den bedste buschauffør! Det er ikke kun en god oplevelse, det er hver gang, man kører med ham! Når man kommer ind i bussen får man altid et smil og et halløj, goddag eller hej igen. Når vi når til endestationen bliver der sagt 'god weekend eller fortsat god dag' hver gang :) jeg har aldrig set ham sur eller tvær. Og han kører trods alt med mange larmende børn hver dag! Den sidste dag før sommerferien 2014 var der også nogle børn, der havde købt en plade chokolade til ham som tak for den gode service, men at vinde titlen som årets chauffør ville han i den grad fortjene".
* Claes Varming kører for DitoBus Linjetrafik A/S, Sorø.
" Det er altid er en udsøgt fornøjelse at køre med denne rute pga. den opmærksomme glædesbringende årvågne og behagelige stemning han spreder med sin venlighed og gode stabile kørsel " skriver en af anbefalerne.
" . Den altid gode service, det ægte smil på vejen og de sjove forfriskende bemærkninger gør en stor forskel i en travl hverdag, og har ydermere styrket min og mange andres respekt og glæde over at benytte Movia. Stor tak for det .".
Alle kan stemme
Alle kan afgive en stemme. Afstemningen slutter mandag d. 17. november kl. 8.