Lars fra Aale den bedste chauffør
Vinderen af den danske afdeling af "Young European Truck Driver" blev fundet lørdag eftermiddag efter fem timers dyst.
På de næste pladser fulgte Daniel Jorden, Slagelse, som kører som chauffør for Arla Foods (44 points) og Simon H. Nielsen, Allingaabro, der kører for Post Danmark i Risskov.
Starten på finalen for at finde den bedste yngre danske lastbilchauffør begyndte klokken 10. Blandt opgaverne var
økonomikørsel på landevej,
manøvrekørsel på lukket område,
sikring af gods,
førstehjælp,
dækskift og
teoriprøve.
200.000 chauffører
Det er Scania, som har udskrevet konkurrencen, som i år har 200.000 deltagere fra 40 lande.
Herhjemme deltog 375 chauffører i konkurrencen. De dystede lokalt hos de enkelte Scaniaforhandlere. Herefter kvalificerede 40 chauffører si til semifinalerne og otte nåede finalen i lørdags hos Scania i Ishøj. Vinderen får en plads i den internationale finale på Scanias hovedkontor i Södertälje syd for Stockholm. Den foregår til foråret.
Her mødes vinderne fra 25 europæiske lande. Førstepræmien er en ny Scania lastbil til en værdi af 750.000 danske kroner inklusive Scania-forsikring.