DTL har den indre styrke
Der er noget hyggeligt ved at deltage som passiv iagttager på DTLs generalforsamling, skriver Transportmagasinets kommentator, Poul Rudolf, der selv har været pressechef i DV og DTV.
Dronning Margrethe ville nok karakterisere det som ægte hjertevarme.
Der lyttes pænt efter, når formanden, næstformanden og direktøren aflægger beretning og efterfølgende takkes altid for gode indlæg. Man nikker genkende til de samme formænd, som år efter år fremlægger de meninger og tanker, der rører sig i deres forening. Generalforsamlingen er også et forum for lokal markedsføring. Indlæggene er af en karakter, som DTLs ledelse sagtens kan leve med. Debatten på nutidens generalforsamlinger er præget af en sober tone. Ikke noget med optræk til ballade.
Ægte og synligt sammenhold
Det ægte og synlige sammenhold i DTL har skabt en styrke, der ikke lader sig påvirke af dalende medlemstal og en økonomi, der kunne være bedre. Derfor blev der bakket 100 procent op om direktøren, da han med stor gejst tordnede mod cabotagen.
Når det drejer sig om transportpolitiske budskaber er Erik Østergaard også en supersælger af guds nåde. Han virker lige så overbevisende som den mest entusiastiske nordmand, som iklædt folkedragt anvender nationaldagen 17. maj til at forsøge at overbevise alle andre om Norges fortræffeligheder.
Naturligvis blev generalforsamlingen i Kolding også anvendt til at fortælle medlemmerne, at de får noget for deres kontingentkroner. Direktørens opremsning af mange gode og fornuftige politiske resultater var til topkarakter.
Flotte ord fra tidligere minister
Der er bestemt ingen grund til at blive en smule mopset, fordi ITD har givet udtryk for, at de også vil have del i den politiske succes. På det punkt står DTL stadig stærkest. Grønningen er lagt foran Padborg.
Som SF-formand Pia Olsen Dyhr sagde som hovedgæst på generalforsamlingen:
"Da jeg var transportminister kom DTL altid med en læsningsorienteret tilgang til de sager, som organisationen ville have indflydelse på. Tilhængerne med de store armbevægelser måtte gå tomhændet fra forhandlingerne".
Flotte ord af den tidligere transportminister, som med sit syn på cabotagekørsel næsten kunne opfattes som en kloning af Erik Østergaard. Eller var det omvendt.
Hun var som sædvanlig særdeles politisk veltalende og lagde ikke skjul på, hvad hun mente om dem, som har sat cabotage-kørslen i system. Den store vognmand Kim Johansen - tidligere medlem af DTL – fik verbale politiske øretæver. Efter hendes opfattelse var han mere tændt på penge end på moral og danske arbejdspladser.
Pia Olsen Dyhr var et stærkt generalforsamlingskort i den oratoriske kamp mod cabotage.
Op til EU-valget er det også lykkedes DTL at få sat social dumping på den politiske dagorden. Ganske imponerende. Organisationen kan stadigt noget, som de andre ikke kan.
