23948sdkhjf

Femern-udstilling udvider åbningstiden

Nu bliver der bedre muligheder for at få stillet nysgerrigheden om den kommende Femern Bælt-tunnel.
I hele sommerperioden fra 1. juli til 17. august vil Infocenteret i Rødbyhavn holde åbent fra 12.00 til 18.00 tirsdag til søndag. Det er mere end en tredobling af de nuværende åbningstider, og hos Femern A/S håber man, at rigtige mange borgere benytter sig af chancen.

- Vi er rigtig glade for den store interesse, som vores projekt er blevet mødt med. Den vil vi gerne komme i møde så alle, der ønsker at høre mere om verdens længste sænketunnel, kan få mulighed for at besøge vores infocenter, siger Ajs Dam, kommunikationsdirektør hos Femern A/S.

I infocenteret kan besøgende få indblik i planerne for Femern Bælt-tunnelen, der er Nordeuropas største infrastrukturprojekt. Som en del af planerne for at styrke infocenteret ansætter Femern A/S nu lokale sommerguider, der kan hjælpe med at betjene infocenterets mange gæster.

Sommerguiderne får til opgave at tage i mod de besøgende og besvare deres spørgsmål. De skal desuden stå for en ugentlig rundvisning på byggepladsen øst for Rødbyhavn, som skal huse tunnelfabrikken.

Her vil deltagerne blandt andet kunne høre om de spændende resultater af de arkæologiske forundersøgelser og om natur- og dyrelivet i området.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079