23948sdkhjf

Bilen ringer selv efter hjælp

Trafikstyrelsen holder konference om alarmeringssystemet eCall.
En bil med eCall er selv i stand til at ringe til alarmcentralen, hvis der sker en ulykke, hvor en eller flere airbags udløses. Samtidig fortæller den, hvor ulykken er sket, og etablerer en taleforbindelse mellem alarmcentralen og bilen.

eCall indebærer to store fordele:

* Der tilkaldes hjælp med det samme, også når personen eller personerne i bilen er kommet til skade og ikke selv er i stand til at tilkalde hjælp.

* Personalet på alarmcentralen får præcise oplysninger om, hvor ulykken er sket. Mange mennesker er konfuse efter en ulykke og har svært ved at forklare, hvor de befinder sig.

EU-lov på vej

Et forslag om at kræve eCall i nye person- og varebiler er godt på vej igennem EU-systemet. Alarmcentralerne i alle EU-lande skal være klar til at kunne modtage eCalls til oktober 2017.

Danmark deltager i et EU-projekt om eCall, der hedder HeERO. Her vil både alarmcentralen i Hovedstadsområdet og de to alarmcentraler, der hører under politiet, blive gjort klar til at modtage eCalls.

Som en del af projektet vil der også blive gennemført en række forsøg med eCall-enheder monteret i Trafikstyrelsens tjenestebiler.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078