23948sdkhjf

Derfor venter Nationalbanken nu mindre vækst

Nationalbanken regner nu med en økonomisk vækst på 0,8 procent i 2014. Tilbage i juni regnede Nationalbanken med en vækst på 1,5 procent i år.
1. Nationalbanken konstaterer, at der har været en afdæmpning i væksten hen over foråret. Der er fortsat en begrænset vækst i den globale økonomi, og fremgangen i økonomien har været svagere i første halvdel af året, end forventningen var i begyndelsen af året.

2. Der har været fremgang i den amerikanske økonomi i første halvdel af året, mens økonomien udviklede sig svagere i euroområdet, hvilket blandt andet skyldes uroen i Ukraine.

3. Det er især i de store lande som Tyskland, Italien og Frankrig, at økonomien har stået i stampe på det seneste. Særligt den svage udvikling i den tyske økonomi påvirker Danmark, fordi Tyskland er vores største eksportmarked.

4. Nationalbanken peger dog på, at fremgangen på arbejdsmarkedet og husholdningernes indkomst tegner et mere positivt billede af økonomien, end hvis man ser alene på BNP-væksten.

5. Fremadrettet er der en række usikkerhedsmomenter, der kan have betydning for den globale vækst og dermed også Danmark. Nationalbanken nævner blandt andet, at en forværring af situation i Ukraine, Irak og Syrien kan føre til stigende oliepriser, faldende handel og mindre risikovillighed, hvilket vil resultere i mindre vækst.

6. Udsigterne for den danske økonomi de kommende år har dog overordnet ikke ændret sig det store i den seneste tid, vurderer Nationalbanken.

Nationalbankens kvartalsoversigt, Dansk Erhverv.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078