23948sdkhjf

Lov mod forsinkede gravearbejder

Staten kan blande sig, hvis kommuner slås indbyrdes om trafikstyring
I tredje forsøg lykkedes det at finde flertal for en ny vejlov. De syv partier i den store trafikforligskreds (alle bortset fra Enhedslisten) har arbejdet på sagen siden foråret 2012, men først nu er der indgået en stemmeaftale om forslaget, der er i høring til den 11. august 2014.

"Som led i bekæmpelse af trængsel på vejene er parterne enige om, at der er behov for ny regulering på vejområdet," hedder det i aftalen.

De tre første elementer i aftalen om regulering af offentlige veje giver løfte om mindre graveroderi:

* Bedre styring og koordinering af vej- og gravearbejder, herunder forslag om samgravning og styring af ledningsarbejder.

* Bod ved forsinkelser på ledningsejers regning, hvis frister overskrides.

* Smidigere trafikafvikling på tværs af vejmyndigheder, herunder bestemmelser om fælles trafikstyringscentral, fremkommelighedsudvalg og mulighed for statslig intervention ved uenighed mellem vejmyndigheder.

* Endelig omfatter aftalen også billigere eller gratis parkering for el-biler.

Sådan lyder loven

Lovudkastets første paragraffer lyder:

"Formål m.v.

§ 1. Denne lov skal medvirke til

1) at sikre et velfungerende og sammenhængende vejnet,

2) at sikre mobiliteten på vejene til gavn for samfundsøkonomien og udvikling i alle dele af

Danmark,

3) at bidrage til gode vej- og stiforbindelser mellem hjem, skole, arbejdsplads, kulturinstitutioner

og fritidsaktiviteter,

4) at fremme trafiksikkerheden og trafikafviklingen gennem en sammenhængende

vejplanlægning og tidssvarende vejanlæg og

5) at bidrage til, at andre former for infrastruktur kan placeres i forbindelse med vejnettet.

§ 2. Loven finder anvendelse på offentlige veje.

§ 3. De offentlige veje inddeles i statsveje og kommuneveje.

§ 4. Ved lovens administration skal vejmyndighederne først og fremmest varetage trafikale og vejtekniske hensyn. Vejmyndighederne skal også være opmærksomme på miljø, flora, fauna, landskabs- og bymæssige værdier, klimamæssige og samfundsøkonomiske forhold samt hensynet til vejens naboer."
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063