Dæk noter
Korte nyheder om dæk.,
Med introduktionen af tredje generation af dæk målrettet til langturskørsel, regional trafik og buskørsel er Continental blevet valgt som fremtidig OE-leverandør til MAN. Det vil sige, at alle nye MANer fremover fabriksmonteres med Continental-dæk.
- Det er et ufravigeligt krav til vores leverandører og samarbejdspartner e, at deres produkter lever op til MANs krav til sikkerhed, kvalitet og samlet brændstoføkonomi, siger markedskommunikationschef Claus Lindholm fra MAN Truck & Bus Danmark.
- Kunderne kan naturligvis bestille deres lastbiler og busser med de dækmærker, de foretrækker, men hvis man som vognmand ikke har andre ønsker, så kommer Continentals nye dækserie som førstevalg til alle lastbiler og busser fra MAN-fabrikkerne.
Bilens vigtigste del
Et køretøjs vigtigste del er dækket. Det er direktør Volker Nitz fra Rådet for Større Dæksikkerhed slet ikke i tvivl om. - Desværre tænker alt for få over, at den eneste kontakt køretøjet har til kørebanen udgøres af bilens dæk, siger han. Når kontaktfladen ikke udgør mere end en håndflade pr. dæk, så er det af yderste vigtighed at både dækmønster og dæktryk er i orden og især i den årstid vi går i møde.