Iveco Daily løb med sejren
Iveco Daily blev tirsdag aften valgt som årets varebil i Europa, Van of the Year 2015.
Iveco Daily blev med 98 point en sikker vinder foran Mercedes-Benz Vito med 68 point. På tredjepladsen kom Ford Transit 2-tonner (44 points). Herefter kom nr. 4: Fiat Ducato/Citroën Jumper/Peugeot Boxer (35 points) og nr. 5: Renault Trafic/Opel Vivaro (34 points).
Året har været et stort varebilsår, hvor ikke mindre end otte nye varebiler blev præsenteret. Derfor valgte juryen at nominere fem biler til finalen. Herved gled tre af de nye modeller ud af konkurrencen. Det var: Fords lille varebil Courier, den nye Renault Master/Opel Movano og Nissans elektriske varebil eNV 200.