Ny serie af vaskemidler
Washtec har udviklet en ny serie af vaskemidler til tunge køretøjer, Professionel Line.
Den nye serie er specielt tilpasset busser, lastbiler, tog og entreprenørmateriel. Mange af produkterne er endvidere med det nordiske miljømærke Svanemærket.
- Vi har en speciel kemi til vask af nordiske biler, fortæller salgsansvarlig Finn Normann fra Washtec.
Svanemærket produkt
- Biler, der kommer hjem fra Norge, kan være en udfordring for vaskemaskinen eller den manuelle vask. Bilerne er fyldt med asfaltstænk, og mange steder bruger man meget stærk alkalisk sæbe. Det betyder, at der er risiko for, at det går ud over lak og metaller.
- Vi har et svanemærket produkt, som effektivt affedter og opløser skidtet fra de norske veje, siger Finn Normann.
- Vi har fået stor succes med en autoshampoo med voks til lakerede overflader, som for eksempel er egnet til at holde et førerhus rent og skinnende. Den mindsker også dråbedannelsen på ruderne.