DTL retter misforståelse om chaufføruddannelse
DTL understreger, der ikke er specielle uddannelseskrav for chauffører, der kører special- eller sværgodstransport.
Artiklen har fået flere af DTLs medlemmer til at henvende sig for at høre nærmere om de "obligatoriske uddannelseskrav."
Kun krav om kørekort
- De eneste krav til chaufføren er, at han/hun skal have de nødvendige kørekort og have bestået den nødvendige EU-kvalifikationsuddannelse, svarer DTL.
Det er altså ikke nødvendigt med yderligere uddannelse for at en chauffør kan køre special- og sværgodstransport.
Regler for kørekort
- Hvis chaufføren har taget kørekort før 2009, er der en indfasningsordning, hvor der inden udløbet af indfasningsordningen skal gennemføres et obligatorisk efteruddannelseskursus for at få chaufføruddannelsesbevis (blå kort).
- Hvis man har taget kørekort efter 2009, skal man have gennemført EU-kvalifikationsuddannelsen.
- Hvis man har en underskrevet lærekontrakt som chauffør, udsteder skolen et bevis som dokumentation for, at lærlingen er i gang med uddannelsen og derfor har dispensation for kravene, indtil man har bestået uddannelsen.