Nu får vi en mere synlig DTL-formand
DTL har netop gennemført et generationsskifte. Den nye formand har et ønske om at være mere synlig, skriver Transportmagasinets erhvervspolitiske kommentator, Poul Rudolf.
Den fynske vognmand har i hvert fald tænkt sig at være aktiv i processen, når DTL skal profileres af direktøren.
Selv om Martin Danielsen er ydmyg over for formandsjobbet, er han også ambitiøs. Han vil ikke alene være med til at udforme de retningslinjer og den politik, som DTL skal stå for. Han vil også aktivt deltage i markedsføringen af DTL, især på nordisk og europæisk plan.
Nu har Martin Danielsen et fornuftigt arbejdsforhold til sin adm. direktør Erik Østergaard, som i Jørgen Egeskovs formandsperiode måske ikke mødte det store politiske modspil. Direktøren havde det forholdsvis nemt, når der skulle vælges ingredienser til den efter hans opfattelse vitaminrige politiske gryderet.
Måske vil det smitte af på DTLs kommende politik, at Martin Danielsen for længst har indrettet sin egen forretning efter konkurrencevilkår, som ikke har noget med cabotage at gøre. Nu koncentrerer han sig udelukkende om de forretningsområder, der er penge i.
Karisma fra en svunden tid
Efter en noget stilfærdig start i organisationslivet udstråler han nu en karisma, som ligger tæt på den, som prægede de tidligere markante formænd i DV og DTL; men han erkender, at det meget anvendte begreb "generationsskifte" ikke automatisk er løsning af alle de problemer, som en organisationer i større eller mindre grad er præget af.
Der skal mere til. Både politisk flair og ikke mindst en stålsat vilje.
Det er bestemt heller ikke utænkeligt, at DTLs noget forkrampede forhold til ITD – og omvendt - bliver en anelse bedre. Martin Danielsens kompagnon Poul Henrik Schou er nemlig en stærk næstformand i ITD. De to har med garanti en hel del snak om, hvordan det er muligt at presse de to stærke direktører til at indgå nogle organisationspolitiske armbøjninger.
Markante forventninger til formanden
Rigtig mange DTL-vognmænd har en forventning om, at de i Martin Danielsen får en markant formand, som er i stand til at fremføre sin egen mening. Vognmændene har ikke noget imod at have en stærk direktør, men de er vist ikke helt tilfredse med en formand, som stort set kun tildeles en statistrolle som fotomodel på høflighedsbesøg hos i minister og markedsføringsmæssigt sjælden når længere end til en gengivelse på DTLs hjemmeside.
Inderst inde har de fleste vognmænd det bedst med, at det er deres formand, som i den store offentlighed taler deres sag, men det forudsætter naturligvis, at formanden har de nødvendige evner.
Det burde ikke være noget problem for Martin Danielsen. Næste step er at få klargjort, hvem der bestemmer i DTL. Det er måske en større, men ikke uopnåelig udfordring for den nye formand.
