23948sdkhjf

En lastbilchauffør i maven

Har du en lastbilchauffør i maven? Det spørgsmål skal man ikke stille til Rikke Eskelund Andersen,.
Rikke er lastbilchauffør hos K. Hansen Transport, i Vejen. Om den lille nye, der har meldt sin ankomst om syv uger, vælger at følge i sin mors hjulspor, står hen i det uvisse.

Kendt er det dog, at Rikke snart går på barsel, hvormed hun efter en 7-årig karriere i K. Hansen Transport – heraf de første som lærling – tager en barselspause fra transportverdenen for at hellige sin tid til den kommende familieforøgelse med hendes samlever Ebbe.

2.500 km

Rikke er uddannet lastbilchauffør og tilbagelægger ugentligt mere end 2.500 km på de danske veje, hvor hun dagligt ’besøger’ mere end 15 adresser for at levere eller afhente varer.

At være pige i et traditionelt mandeerhverv er i sig selv usædvanligt, men en gravid lastbilchauffør ser man ikke hver dag.

- Af vores samlede medarbejderflok er der 80 chauffører. Heraf er der kun tre piger, fortæller direktør Jakob Wiborg Hansen fra K. Hansen Transport.

- Vi har ikke tidligere prøvet at sende en kvindelig chauffør på barsel. Derfor har det været spændende at se, hvordan Rikke har håndteret arbejdsdagenes udfordringer undervejs i graviditeten, og vi må sige, at hun har klaret det virkelig flot.

Danmarks mest berejste nyfødte

Når Rikke Andersen nedkommer med en lille ny, har den nyfødte allerede tilbragt mange tusinde kilometer i en lastbil, og babyen kandiderer dermed allerede til titlen som den mest berejste nyfødte.

Når Rikke’s barselsorlov kommer til vejs ende, vender hun tilbage til hverdagen i K. Hansen Transport for at fortsætte med at servicere ’hendes’ kunder rundt i landet.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095