23948sdkhjf

Fortsat containervækst via Fredericia Havn

Containertrafikken via Fredericia Havn vokser igen, og det tager havnens ledelse som et udtryk for, at der er kommet mere gang i hjulene i Danmark, da også tallene generelt i markedet viser en positiv tendens.
- Vi arbejder sammen med rederier, stevedoreselskaber, speditører m.m. for at yde en målrettet indsats over for de kunder, som får deres containere ind og ud over havnen i Fredericia, siger adm. direktør Jens Peter Peters, Fredericia Havn.

- Væksten understreger endnu engang Fredericia Havns centrale placering i forhold til hele Region Syddanmark.

Driftsresultatet på 32 mio. kr.

Associated Danish Ports (ADP), der ejer Fredericia Havn, har også netop offentliggjort sit halvårsregnskab for 2014.

Det viser, at nettoomsætningen i første halvår 2014 steg med 1,5 millioner kroner i forhold til samme periode sidste år.

Containerforretningen udviklede sig igen positivt, men driftsresultatet (EBITDA) blev negativt påvirket af en ændret godsomsætning indenfor mineralske olieprodukter samt omstillingen inden for grovvarebranchen. Driftsresultatet blev 31,8 millioner kroner mod 34,8 millioner kroner sidste år.

ADP forventer et årsresultat for 2014 på cirka 35 millioner kroner før skat.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094