23948sdkhjf

Lastbilchauffør standset med tårnhøj promille

En yderst beruset litauisk lastbilchauffør blev søndag standset i Nordjylland efter flere borgerhenvendelser.
En meget fuld lastbilchauffør fra Litauen blev søndag aften standset af en patruljevogn nær Aabybro, efter at flere bilister havde ringet til politiet og fortalt om chaufførens voldsomt slingrende kørsel.

- Vi bringer ham til standsning og beder ham puste i alkometret. Det viser sig, at han har en promille på 2,3, fortæller vagtchef Henrik Beck, Nordjyllands Politi, til Ritzau.

Den "synligt berusede" lastbilchauffør bliver efterfølgende anholdt og smidt i detentionen, hvor han kan sove sin brandert ud, inden tømmermændene rammer mandag.

- Der skal tages en blodprøve nu, og så får han lov til at sove rusen ud indtil i morgen tidlig. Han er simpelthen for fuld til, at vi kan afhøre ham i aften, siger Henrik Beck.

Mandag morgen vil han sandsynligvis vågne op til en "stor bøde" og en ubetinget frakendelse af førerretten i Danmark, oplyser vagtchefen.

/ritzau/
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062