23948sdkhjf

Det går op og ned for den danske transportbranche

Statistisk Årbog 2014 viser, at såvel den nationale som internationale godskørsel er steget, men det internationale transportarbejde med danske lastbiler fortsætter med at styrtdykke. Også skibstransporten kan spore tilbagegang.
Opslagsværket for talnørder, Statistisk Årbog, udkom i 2014-udgaven i slutningen af juni. Som altid rummer værket en guldgrube af nyttige informationer – også for transportbranchen.

Man kan læse, at der er sket en stigning i den nationale godstransport med danske lastbiler. Det samlede nationale transportarbejde med lastbil steg fra 12,0 mia. tonkm i 2011 til 12,3 mia. tonkm i 2012. Både vognmandskørsel – altså kørsel for fremmed regning og firmakørsel havde en fremgang på 0,1 mia. tonkm. 84 procent af transportarbejdet med lastbil foregår ved vognmandskørsel.

Fra 2004 til 2012 faldt det internationale transportarbejde med danske lastbiler med 65 procent til 4,4 mia. tonkm. Fra 2011 til 2012 steg transportarbejdet dog 7 procent.

De udenlandske lastbiler dækkede 78 procent af det samlede transportarbejde med lastbil mellem Danmark og udlandet i 2012, mod 79 procent i 2011 og 40 procent i 2000. Tyske og polske lastbiler udgør henholdsvis 34 procent og 24 procent af de udenlandske lastbilers transportarbejde.

Lastbil eller skibe

I den nationale godstransport, som omfatter transport med både på- og aflæsningssted i Danmark, blev der pålæsset 179 mio. ton i 2012 mod 183 mio. ton i 2011. Lastbilen. 94 procent blev transporteret med lastbil, 5 procent med fragtskib og under 1 procent med tog.

I den internationale trafik, som omfatter transport mellem Danmark og udlandet, er skibstransport derimod den dominerende transportmåde. I 2012 fragtedes 73 mio. ton gods i international trafik mod 75 mio. ton i 2011. 67 procent af godset gik med fragtskib, 9 procent med danske lastbiler og 22 procent med udenlandske lastbiler. Resten (cirka 2 procent) kørte med tog.

1. januar 2014 var der 1.772 danske skibe med en bruttotonnage (BT) på mindst 20 BT. Det er et lille fald på 9 skibe i forhold til året før. 31 procent af skibene var fiskerfartøjer og 30 procent lastskibe. Den samlede bruttotonnage var på 12,5 mio. BT, hvilket er en stigning på 8 procent i forhold til året før. Containerskibenes bruttotonnage var primo 2014 på 7,4 mio. BT, mod 4,3 mio. BT i 2004. I 2014 svarede det til 64 procent af de danske lastskibes samlede bruttotonnage.

Danmark nr. 17

Den danske handelsflåde opgøres som last- og passagerskibe på mindst 100 BT. Den var 1. januar 2014 på 479 skibe med tilsammen 12,0 mio. BT. Den danskflagede handelsflåde havde 1,1 procent af den samlede verdenstonnage i juli 2013. Det var den 7. største handelsflåde i EU og den 17. største i verden.

Færre fragtskibe

Godstransporten over danske havne med fragtskib eller færge i 2012 var på 77 mio. ton. Det var et fald fra 81 mio. ton i 2011.

Den søværts godstransport over danske havne varierer i stort omfang med udlosningen af kul fra udlandet. 85 procent af skibsgodset var udenrigsgods. 16 procent af godset var i indenrigstrafik mellem danske havne eller mellem søen og dansk havn.

Søtransporterne koncentreres omkring de største havne, idet 49 procent af godsomsætningen ligger på de seks største havne. Over 60 procent af godset er enten fast bulk, især sten, sand og grus samt kul, eller flydende bulk såsom råolie og mineralske olieprodukter. En fjerdedel af godset er færgegods, især lastbilgods.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094