23948sdkhjf

Volvo lancerer gasdrevet lastvogn

Volvo Trucks udvider sit modelprogram i Europa med en Volvo FE, der kører på metangas.
Volvo FE CNG er udstyret med en helt ny 9-liters Euro 6-motor med tændrørsteknologi, der genererer 320 hk og et moment på 1356 Nm.

Takket være den fuldautomatiske gearkasse bevarer lastvognen samme køreegenskaber og produktivitet som den konventionelle Volvo FE. Automatgearkassen giver også en hurtigere drivlinereaktion.

Lastbilen er primært udviklet til korte kørselscyklusser med en høj grad af start/stop-kørsel. Det kunne være renovationskørsel og lokal distribution.

Metangas er lugtfri, når den forbrændes, og den indeholder meget lave niveauer af de skadelige partikler. Hvis metangassen er en biogas, det vil sige baseret på organisk materiale, er emissionerne af CO2 op til 70 procent lavere end dem fra en diesellastvogn.

Alternativ til diesel

- På langt sigt er metangas et bæredygtigt alternativ til diesel, siger Lars Mårtensson, miljøchef hos Volvo Trucks.

- Lige nu er fokus på at udarbejde de relevante regler og skabe de rette forudsætninger for en positiv udvikling i samarbejde med de forskellige offentlige myndigheder og private virksomheder.

Salget af den nye Volvo FE CNG starter i Europa i august og serieproduktionen går i gang i begyndelsen af 2015.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097