23948sdkhjf

Tilskud til gods fra øerne

Erhvervsvirksomheder på små øer kan se frem til lavere transportomkostninger.
Det er indholdet i en aftale, som regeringen har indgået med Dansk Folkeparti.

- Vi vil give tilskud til småøernes godstransport, oplyser trafikordfører Kim G. Christiansen (DF).

Aftalen er prisen for at få Dansk Folkeparti med i regeringens vækstplanaftale med Venstre. Det drejer sig om tilskud på 60 millioner kroner. Det stiger til 125 millioner kroner om året.

De begunstigede øer er Bornholm, Ærø, Læsø, Samsø og 27 andre småøer.

Penge til Bornholm

- Bornholmerne skal have en bedre model end i dag, specielt på godssiden. Det har vi nu fundet penge til, siger Kim G. Christiansen til Transportmagasinet.

Beløbet er ikke udmøntet endnu. Aftaleparterne skal først vurdere hvilke øer, der har behov for tilskud til transport af erhvervsgods.

- Det er glædeligt, at vi får mulighed for at stille erhvervslivet bedre i forhold til deres transportomkostninger, siger Kim G. Christiansen.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079