DB Schenker med til VM i fodbold 2014
DB Schenker har transporteret masser af udstyr til fodbold-VM i Brasilien.
Næsten halvdelen af landsholdene benytter DB Schenker til transport af udstyr til deres lejre og der er tale om meget mere end bare sko og trøjer. Der transporteres også massageborde, trænings- og kameraer samt sendevogn.
Schenker har et team på 40 medarbejdere på stedet på forskellige tidspunkter.
Dansk TV-udstyr
Set med danske øjne var den største udfordring, at alt TV-udstyr først var klar til forsendelse efter Eurovision Song Contest i slutningen maj.
- Det gav et kort transportvindue, fortæller Peter Steenberg, Department Manager Air Import og ansvarlig for DB Schenker i Danmark.
- Brasiliens har nogle strenge importkrav, og det gav et yderligere tidspres. Takket være et godt samarbejde med DB Schenker i Brasilien fik vi forhåndsgodkendelserne i hus. Det lykkedes at få de 20 paller med dansk TV-udstyr frem i tide.
Kommer med maden
DB Schenker skal også transportere strøm- og køleanlæg samt en stor del af cateringen til begivenhederne og dermed sikre, at funktionærer, berømtheder og æresgæster har alt, hvad de behøver til kampene.